Om EnergiSol

MERE END 15 ÅRS ERFARING MED SOLCELLEMONTAGE

ERFARING OG EKSPERTISE

EnergiSol er en virksomhed i Helsingør, som er specialiseret i pakkeløsninger på solcelleanlæg og har mere end 15 års erfaring. Vi hjælper dig med at finde det anlæg, der passer til dine behov og med ansøgninger til energistyrelsen. Når du er registeret hos Energistyrelsen, vil du blive afregnet time for time og du får penge for den overproduktion af el, som du sender tilbage på el-nettet.

Vi garanterer godt håndværk, faglig ekspertise og den bedste kvalitet på alle elementer i dit nye solcelleanlæg.

EnergiSol har et stort produktsortiment i kvalitets solceller, vindmøller og invertere, og vi har desuden udviklet en serie af egne produkter, hvor vedvarende energi er den centrale del i det færdige produkt.

EnergiSol anvender de nyeste 3D tegne- og konstruktions programmer fra Autodesk til løsning af vores projekter. Det gør at vi er i stand til at kommunikere omkring tekniske detaljer med vores kunder og samarbejdspartnere på højt fagligt niveau – både nationalt og international5

INFO OM SOLCELLEANLÆG

Der findes forskellige størrelser anlæg. I Danmark er 6 kW solcelleanlæg den mest almindelige størrelse. Dette anlæg vil dække det årlige elforbrug for en gennemsnitlig husstand med to voksne og to børn. Prisen på et solcelleanlæg vil variere alt efter bl.a. størrelse, kompleksitet, og den ønskede strøm-produktion fra taget.

Du finder INGEN priser og pakkeløsninger på vores hjemmeside, fordi vi altid kigger grundigt på dit behov og din situation – alt andet er I vores optik useriøst i så stor en beslutningsproces.  

FAKTORER SOM SPILLER IND

Strømforbrug – Ikke to husstande er ens når det glæder strømforbrug! Antallet af personer i husstanden, opvarmningsform til varme og brugsvand samt transportmiddel, som el-bilen, har indflydelse på optimale dimensioner af et solcelleanlæg til nutidens bolig.  

Fremtidssikring – En Investering i et solcelleanlæg kan være en dyr løsning for mange og anlægget skal holde i mange år, og måske skal boligen også fremtidssikres med nye energiløsninger, som for eksempel konvertering fra olie eller gas til varmepumpe eller du har planer om en elbil.

SÅDAN SAMARBEJDER VI MED DIG

Indledende telefonmøde med overslagspris – Vi gennemgår sammen dine ønsker, tanker og ideer på et indledende telefonmøde. Her bliver du spurgt ind til dit nuværende energiforbrug og ønsker til fremtidigt forbrug. Ligeledes spørger vi ind til om din ejendom er velegnet til solceller, er der skygge påvirkninger eller andre forhold som vi skal tage hensyn til? Hvordan ligger tagflader og hvilken type tag er der på din ejendom? Vi oplyser en overslagspris på projektet ud fra erfaring og knowhow.  

Besøg af erfaren solcellekonsulent – Hvis du herefter ønsker at arbejde videre med projektet, så sender vi en erfaren solcellekonsulent forbi og gennemgår alle praktiske detaljer.   

Du modtager skriftligt tilbud – Efter ca. 7 arbejdsdage modtager du et tilbud fra os med en oversigts tegning med bygning set fra de sider, hvor solcellerne skal opsættes. Du modtager også en vejledende EU solcelle/batterirapport, som beskriver anlæggets nøjagtige placering, orientering, produktionsestimat samt en oversigt over antallet af dage med fyldt/afladt batteri på mdr. basis. 

Solcelleanlæg i drift – Hvis du herefter beslutter dig for at købe et solcelleanlæg hos os,  så accepterer du tilbuddet på mail. Normalt går der 6-8 uger fra du har besluttet dig omkring køb til det færdige solcelleanlæg er i drift og producerer strøm til glæde for miljøet og din pengepung. 

Om Personen bag

Ole Jönsson

Ole er udviklingsdirektør og stifter af ingeniør- og energivirksomheden EnergiSol – en passioneret opfinder med solid teknisk viden og et hjerte, der banker for vedvarende energi, bæredygtighed og teknologi. Det skinner igennem at Oles løsninger forbinder bæredygtig energi, science og teknologi i skræddersyede løsninger.

Teknologisk Institut, Danfysik og Siemens er nogle af de kunder, som har brugt Oles kompetencer og know-how til design og udvikling af værktøjer, højteknologiske maskiner, elektriske- og mekaniske løsninger. Læs mere om Ole på Linkedin.