Plugged into the grid on the pedestal of the 7700.

Tesla revolutionerer solcellen

Når de fleste hører ordet Tesla, så tænker de nok på den særlige el-bil, som får de fleste hovedet til at vende sig og kigge. Men skaberen bag bilproducenten har også gang i mange andre ting, og det nyeste innovative skud på stammen indebærer et revolutionerende udseende af solceller til vores tage. Således har de nye solceller udseende som traditionelle tagsten og de imødekommer det største problem mange har med netop solceller på taget; nemlig at de er grimme.

Fra grimt til smukt 

Det er naturligvis helt subjektivt, hvad man synes er flot. Men som sagt, så har et alment problem med produkterne på markedet været udseendet, når man installerer dem på et tag. I samarbejde med SolarCity er designet således skabt med de formål, at de skal ligne almindelige tagsten, og tanken bag er, at det skal gøre den grønne løsning langt mere attraktivt og smart for almindelige borgere.

Installeres solceller på taget, så fremgår det ikke særlig tydeligt. Tværtimod, så vil de blive integreret sammen med resten af taget, bare i forklædning som tagsten. Det skal kunne lade sig gøre ved at skabe en sammensætning af farve og glas, som matcher tagets tegl, hvilket i sidste ende kun skulle give en ganske lille synsforskel. Det betyder altså også, at det produkt, som kommer på markedet, som det eneste tilbyder en æstetisk og smuk løsning til brug af solceller.

Priser og pakker endnu ukendt

Produktet er altså blevet lanceret, men priserne er endnu ukendte. Elon Musik har dog alligevel været ude og kommentere en smule på, hvad han regner med bliver prislejet. Således forventer han ikke, at den nye smarte løsning kommer til at koste mere end hvad almindelige tagsten plus elprisen alligevel er på i forvejen. Det betyder derudover også, at det ikke blot bliver attraktivt for nybyggere at overveje, men at det også bliver attraktivt for folk, som end ikke har overvejet at skifte deres nuværende tag.

Enkelte steder i Danmark kan den nye løsning faktisk allerede findes. Nogle har været tidligt ude, og har installeret de tegllignende solceller. For disse danskere har det kostet i omegnen af 2.500 kroner per kvadratmeter, men producenten regner som sagt med, at denne pris kommer til at falde markant.

Hvor mange husstande der i den nære fremtid vil få den nye, grønne tagløsning er altså endnu uvist. Men det bliver uden tvivl spændende at følge med i, om produktet vil få ligeså høj omtale, som Teslas biler gjorde.

Missionen er klar 

Ifølge Elon Musk skal de nye solceller dog ikke kun være solceller, som vi kender dem i dag. Missionen er ifølge ham selv, at solcellerne, et husbatteri og en elbil om nogle år skal være fast inventar. Kommer det til at ske, så kan der altså forventes en revolutionerende måde at leve på, hvor ens eget taget producerer strøm til både hus og bil – og således også udleder langt mindre CO2 end de løsninger, vi normalt har i dag.

solar-energy-860205_960_720

Afskaffelsen af PSO-afgiften rejser nye spørgsmål

For nyligt har et bredt flertal i det danske folketing indgået en aftale om, at den omtalte PSO-afgift skal afskaffes. Afskaffelsen har været længe undervejs, og for danskerne og deres elforbrug betyder det, at elregningen bliver lavere. Men det rejser samtidig en række andre spørgsmål. Hovedsageligt skal der ses andre steder hen, for at finde pengene til både grøn omstilling og støtte til energibesparelser.

PSO-afgiften kort fortalt

Du har måske hørt om, at den skulle afskaffes. Men hvad er PSO-afgiften helt konkret, tænker du måske. PSO står for Public Service Obligation, hvilket indebærer at vi alle skulle bidrage til de mere alternative energiløsninger på markedet. Heriblandt var tiltænkt eksempelvis solceller og vindmøller.

Afgiften indbringer hvert år mellem 7 og 8 milliarder kroner til den danske stat, som går direkte videre til den grønne omstilling. Det er således mange penge, som gennem en udfasning til 2022, ikke længere vil være til rådighed. Afskaffelsen betyder desuden for hver dansker, at elregningen vil blive 20 øre mindre per kilowatt-time – altså vil prisen på el blive mindre for os alle.

De 7-8 milliarder kroner, som ikke længere vil gå til grøn omstilling, skal desuden findes et andet sted. Regeringens plan vedrørende danskernes privatøkonomiske område er, at bundskatten skal hæves for alle danskere. Bundskatten skal sænkes med 0,009 procentpoint og den grønne check, som vi alle betaler til, vil blive lavere for danskerne med lav indkomst. Bundskatten alene giver 700 millioner kroner, og ændringerne ved den grønne check giver yderligere 700 millioner kroner. I alt altså 1,4 milliarder. Resten skal findes ved nedskæringer i støtteordninger til erhvervslivet – men hvilke?

Havvindmøllerne bliver ikke rørt

Der har i forbindelse med afskaffelsen af afgiften været tale om, at droppe de ellers planlagte havvindmøller. Det skabte større røre, eftersom det virkede som et skridt i den forkerte retning med hensyn til grøn energi, men disse bliver der altså ikke pillet ved alligevel. Det skaber glæde mange steder, men det rejser samtidig spørgsmålstegn fordi, aftalen i stedet omhandler et mål med at bespare 1,7 milliarder på støtteordninger.

Et andet spørgsmål som også kommer frem ved ændringerne er, at planerne for realiseringen af energibesparelser er ret uklare. Energiselskaberne ønskede at få reduceret det pålagte mål om besparelser, og det blev imødekommet. Helt præcist indebærer aftalen at deres reduceringsmål ændres fra 12,2 PJ til 10,1.Herefter er resten dog ganske uklart og meget lidt konkret, eftersom planerne om udmøntningen ikke er bestemt.
Dette kan skabe diskussionerne i fremtiden, og det kræver at politikerne holder fast i, hvad formålet med udmøntningen er. Således skal det være for at reducere energiforbruget overordnet set, og ikke at understøtte vores omlægning til en mere vedvarende og grøn energi.

Alt i alt er mange af ændringer ganske teknikske, men eksperterne er altså ikke nødvendigvis tilfredse. De mange kompromisser været med til at skabe fremtidige ordninger, som endnu er uklare, hvilket således vil skabe nye spørgsmål i fremtiden.

windmill-932125_960_720

30% af Danmarks energiforbrug dækkes af vedvarende energi

En ny rapport fra Energistyrelsen er netop blevet offentliggjort, og den indeholder tegn på en positiv og ikke mindst spændende udvikling i Danmarks energiforbrug og energiproduktion. 

Stigende produktion af vedvarende energi
D. 1. december blev Energistyrelsens rapport ”Energistatistik 2015” offentliggjort, og af den fremgår det, at 30% af Danmarks energiforbrug i 2015 blev dækket af vedvarende energi. I 2014 var dette tal 29,2%, og noget tyder dermed på, at vi er på rette vej. Sammenholdes disse tal med den danske elforsyning, så er de endnu mere positive. Her udgjorde produktionen af elektricitet baseret på vedvarende energi 56,0 pct. af Danmarks elforsyning i 2015, hvoraf de 41,8% kom fra vindkraft, mens 11% var fra biomasse.

Danmarks faktiske udledning af drivhusgasser er faldet med hele 31,1% siden 1990, hvoraf en reducering på 4,9% af disse er sket mellem 2014 og 2015.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udtaler, at han er glad for, at vedvarende energi bidrager til en øget mængde grøn strøm i stikkontakterne. Han fortæller også, at det i deres regeringsgrundlag er målet, at hele 50% af energien i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder. Han er godt klar over, at det er et stort mål, men grundet de nye tal ser han grund til at være optimistisk omkring grøn fremtid. Lars Christian Lilleholt synes, at det er rigtig godt, at CO2-udledningerne er faldet i Danmark, især med tanke på klimaet. Hertil tilføjer han, at de stærke el-forbindelser, Danmark har til nabolandene, har medvirket til stigende el-import, der både kan bidrage til lavere elpriser og en høj forsyningssikkerhed på sigt.

Brændselsforbruget til elproduktion falder
Rapporten viser også, at brændselsforbruget til elproduktionen er faldet med 14,4% grundet den øgede produktion af strøm fra vindkraft samt den øgede nettoimport af el. Ydermere så man i 2015 et fald i forbruget af kul, olie og naturgas på 30,4%, hvorimod forbruget af vedvarende energi modsat steg med 2,7% samme år. Imidlertid var Danmarks faktiske forbrug på 720 PJ i 2014 stadig uændret i 2015.

Lithiumbatterier – en mulig fremtid?
Endnu en mulighed for at sænke CO2-udledningen er ved opbevaring af vedvarende energi i  lithiumbatterier. Førhen har det ikke været muligt at lagre energi, men disse gør det muligt at lagre eksempelvis solenergi, således at strømmen kan bruges om aftenen, på trods af at solen ikke længere skinner. Lithiumbatterier er en del af en nyskabende teknologi, og på trods af at stoffet allerede findes i computere, mobiltelefoner og andre batteridrevne apparater, så er det en ny brugsmetode, der er tale om, og denne kan virke miljøvenlig, hvis det vel at mærke er vedvarende energi, der bliver lagret.

SOLCELLEANLÆG

Sidste udkald for tilskud til solceller

Går du med planer om at investere i solceller, er det ved at være sidste chance, hvis du skal nå at få del i den nuværende tilskudspulje. Den 31. oktober er det ikke længere muligt at ansøge om at få del i puljemidlerne, som gør det mere attraktivt at investere i solceller til privaten.

Foreløbigt sidste EU godkendte tilskudspulje

Tilskudspuljerne til investeringer i solceller blev oprindeligt indført som et led i en energistrategi, der skulle gøre det mere økonomisk rentabelt at investere i solceller og solenergi som privat boligejer. Den sidste pulje, som lukker for ansøgninger den 31. oktober, fungerer således, at du altid er sikret en fast pris for den overskudsstrøm, dit anlæg producerer. Denne ordning sikrer således en pris på 0,88 kr. pr. kWh, dit anlæg sender ud på elnettet. Tidligere ordninger har budt på højere priser (eksempelvis 1,3 kr. pr. kWh i 2015-ordningen), men prisen er stadig ganske fornuftig, de generelle elpriser taget i betragtet.

Den statsgaranterede salgspris gælder i 10 år, hvilket betyder, at et gennemsnitligt 6 KW anlæg vil opnå et samlet tilskud på mellem 30.000 og 40.000 kr. Det samlede beløb vil dog afhænge af en række forhold, herunder blandt andet husstandens eget forbrug.

På nuværende tidspunkt er der ingen planer om nye tilskudspuljer, hvorfor det anbefales, at alle, der ønsker at få etableret et solcelleanlæg, ansøger om tilskud senest den 31. oktober. Det er ikke afgørende, om finansieringen eller selve alt praktiske er på plads, så længe du har indgået en betinget købsaftale senest på ansøgningstidspunktet.

Sådan ansøger du om tilskud

Vil du gerne have del i tilskudspuljen, skal du opfylde en række betingelser:

  • Du skal som nævnt have indgået en betinget købsaftale med en leverandør af solcelleanlæg. Det er meget vigtigt, at aftalen er betinget, og husk, at et tilbud ikke er ensbetydende med en aftale.
  • Du må ikke have etableret eller tilsluttet et solcelleanlæg, før du får tilsagn. Husk dog, at anlægget skal tilsluttes senest 2 år efter afgivelsen af tilsagnet.
  • Pristillægget skal have såkaldt tilskyndelsesvirkning. Læs mere her.

Opfylder du ovenstående betingelser, kan du benytte guiden nedenfor, så du kan få del i denne sidste tilskudsordning:

  1. Indledningsvist skal du undersøge, hvilken af de fire underpuljer dit planlagte anlæg er omfattet af. Dette skal du oplyse i din ansøgning
  2. Du søger om tilsagn via Energinet.dks hjemmeside. Læs her, hvordan du ansøger, og hvilken dokumentation du skal medsende
  3. Send din ansøgning via Energinet.dks online formular
  4. Afvent tilsagn fra Energinet.dk
  5. Såfremt du får tilsagn om det forhøjede pristillæg, har du tilladelse til at tilslutte dit solcelleanlæg
  6. Når du har tilsluttet anlægget, skal du igen ansøge om forhøjet pristillæg samt nettoafregning. Denne gang er der dog tale om en afgørelse – ikke et tilsagn.

Erfaringer fra tidligere år viser, at mange venter helt til det sidste med at ansøge, og da ansøgningerne behandles efter først-til-mølle-princippet, kan det være en rigtig god idé at være tidligt ude, så du ikke går glip af tilskuddet.

 

SOLENERGI - ARGENTINA

Argentina lancerer ambitiøs plan for solenergi

De fleste forbinder Argentina med fodboldstjernen Lionel Messi, storslået natur og nogle ganske habile vine. I fremtiden er den argentinske regerings ambition, at det sydamerikanske land også skal være med helt fremme i feltet, når snakken falder på bæredygtig energi, herunder både vind- og solenergi.

Dropper tidligere regeringers energipolitik

Argentinas nye regering kunne i løbet af sommeren løfte sløret for deres ambitiøse energiplan kaldet RenovAr, som har til hensigt at gennemføre en omstilling til en mere bæredygtig energiproduktion. I samme ombæring ønsker man større forsyningssikkerhed, hvilket tidligere har været et af de største problemer i den argentinske infrastruktur.

LÆS OGSÅ: ”Dansk solenergi og australske tomater?

Helt konkret har præsident Mauricio Macri sat sig et mål om, at 25 % af Argentinas samlede energiforbrug inden 2025 skal komme fra vedvarende energikilder, herunder vandkraft, sol- og vindenergi samt bioenergi. Dette tal er på nuværende tidspunkt blot 1,8 %, og der er altså lang vej endnu, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at opfylde de storstilede målsætninger inden for tidsrammen.

Man har fra politisk side tidligere baseret størstedelen af landets energipolitik på offentlige subsidier i et forsøg på at holde elpriserne nede, hvilket dog har haft en negativ indvirkning på landets energieffektivitet og medført et kunstigt overforbrug. Afskaffelsen af subsidierne har helt naturligt forårsaget betydelige prisstigninger, men håbet er, at RenovAr både kan bidrage til en mere bæredygtig energipolitik samt en øget energieffektivitet.

Solenergi spiller en væsentlig rolle i den nye strategi

Regeringen har i første omgang udbudt projekter for i alt 1.000 MW. Planen fordeler disse 1.000 MW på forskellige energikilder:

  • Vindenergi – 600 MW
  • Solenergi – 300 MW
  • Biomasse – 65 MW
  • Vandkraft – 20 MW
  • Biogas – 15 MW.

Solenergi udgør med andre ord 30 % af det samlede foreslåede energiudbud, på trods af at Argentina på nuværende tidspunkt stort set ikke har nogen aktive solkraftværker. Den første udbudsrunde, hvor regeringen i øvrigt havde udstedt garanti for afsætning og investering i projekterne, modtog over 120 tilbud og projektforslag for i alt ca. 6.000 MW – 600 % mere end de oprindeligt udbudte 1.000 MW.

800 millioner USD afsat til formålet

Den nye forsyningsstrategi fra den argentinske regering er heldigvis ikke blot tomme ord og floskler. Regeringen har via en national fond afsat godt og vel 800 millioner dollars til investeringer i vedvarende energikilder – svarende til omtrent 5,4 milliarder danske kroner. Verdensbanken har endvidere stillet garantier for 500 millioner dollars, hvilket sikrer det økonomiske fundament under RenovAr.

LÆS OGSÅ: ”Amerikanere køber LM Wind Power

I disse år forventes det, at Argentinas energiforbrug vil vokse betydeligt, hvilket øger presset på den i forvejen ineffektive og knap så bæredygtige forsyningsstrategi. Netop af denne grund spår Lilian Alves, New Energy analytiker i Sao Paulo, at særligt sol- og vindenergi er oplagte energikilder i Argentinas situation. Hun påpeger, at disse parker forholdsvis hurtigt kan være operationelle, hvilket er afgørende ift. forsyningssikkerheden. De nye, klimavenlige toner fra Argentina kan desuden være en oplagt mulighed for danske energivirksomheder, der ønsker at få foden inden for på det sydamerikanske marked, hvorfor Udenrigsministeriet også tilbyder vejledning og rådgivning her.

Her på ENERGISOL.DK følger vi udviklingen tæt – selvfølgelig med fokus på initiativerne vedrørende solenergi.

DANSK SOLENERGI

Dansk solenergi og australske tomater?

Danske Aalborg CSP har leveret solteknologi til et australsk solkraftværk, der skal sikre strøm, varme og vand til tonsvis af tomater i den australske ørken. Solkraftværket åbnede officielt natten til den 6. oktober ved en officiel ceremoni.

23.000 spejle og 17.000 tons tomater

Det lyder måske mærkværdigt, at en dansk virksomhed har andel i det ambitiøse solenergiprojekt nord for den australske by Adelaide, men det er bestemt ingen tilfældighed. Aalborg CSP er en global spiller på markedet for såkaldte CSP (Concentrated Solar Power) løsninger, og kunderne spænder meget bredt; lige fra industri til kraftværker – selvfølgelig i hele verden.

I 2014 modtog den danske virksomhed en ordre fra britiske Sundrop Farms, der opererer med et ganske unikt koncept: bæredygtig dyrkning af grøntsager i ufrugtbare områder. Briterne havde ambitioner om at bygge det første CSP anlæg i den australske ørken med henblik på at dyrke massevis af tomater – ja, faktisk dækker dette kraftværk alene 15 % af Australiens samlede tomatforbrug.

I dag, godt 2 år senere, står solkraftværket altså klart. Kraftværket består af mere end 23.000 computerstyrede spejle, et specialdesignet energisystem og et 127 meter højt soltårn. Forventningen er, at solkraftværket hvert år kan understøtte produktionen af 17.000 tons tomater. Prisen på solkraftværket ventes at lande på ca. 250 millioner kroner.

Aalborgenserne har mod på mere

Solkraftværket er som tidligere nævnt helt unikt, idet systemet dækker flere end blot ét energikrav. Danskernes CSP system sikrer samtlige ressourcer (vand, varme og strøm) til fødevareproduktionen, hvorfor forventningen i Aalborg da også er, at man i fremtiden kan se frem til lignende projekter andre steder i verden. Administrerende direktør Svante Bundgaard fortæller, at Sundrop Farms har flere kraftværker på tegnebrættet, og tilføjer, at også ”mine- og bryggeriindustrien samt andre fødevareindustrier tripper for at komme i gang”.

Der er altså umiddelbart lagt i kakkelovnen til flere ambitiøse projekter, og i så fald kan erfaringerne fra Australien blive guld værd. Foreløbige beregninger viser, at kraftværket årligt vil spare miljøet for omtrent 16.000 tons CO2 – svarende til over 3.000 personbilers udledning. Teknologien spås et stort potentiale og vil sandsynligvis åbne op for et helt nyt kundesegment, som ikke tidligere har haft muligheden for at basere produktionen af fødevarer på bæredygtig solenergi.

Danmark tager førertrøjen

Foruden at være et bæredygtigt alternativ til konventionel fødevareproduktion kan denne form for CSP kraftværker sagtens konkurrere på prisen. Dette gør solenergi (navnlig CSP) til et reelt alternativ i fødevareindustrien, som både sikrer en mere klimavenlig fødevareproduktion samt en ”spiselig” pris. Det splinternye australske solkraftværk og erfaringerne herfra er desuden med til at fremme Danmarks position og omdømme inden for solenergiteknologien, hvis man spørger Aalborg CSP. Traditionelt har fokus herhjemme ellers været på vindenergi, men det australske solenergieventyr viser med al tydelighed, at vi i Danmark har flere strenge at spille på, når snakken falder på alternativ energi.

Er du nysgerrig efter at se, hvordan det enorme solkraftværk fungerer? Den glade ejer, Sundrop Farms, har i en række videoer taget os med bag kulisserne. Du finder et overblik over samtlige videoer her.

LM WIND POWER

Amerikanere køber LM Wind Power

Den amerikanske gigant General Electric (GE) betaler 11,2 milliarder kroner for danske LM Wind Power og overtager dermed en af verdens absolut største producenter af vinger til vindmøller.

Endnu en succeshistorie i den danske vindmølleindustri

Danmark er ikke et stort land målt på areal, men når det kommer til vindmøller, er vi helt med fremme i feltet. Særligt mastodonten Vestas er efterhånden blevet dansk arvesølv, og virksomheden med hovedsæde i Aarhus leverer og opstiller i dag vindmøller på tværs af lande og kontinenter.

Vores kunnen og know-how inden for vindenergi og udnyttelsen heraf er på ingen måde gået ubemærket hen i udlandet, og forleden kunne LM Wind Power således meddele, at de havde accepteret et købstilbud fra en amerikansk køber. Prisen? Såmænd blot 11,2 milliarder kroner, hvilket i runde tal svarer til omtrent 8,3 gange virksomhedens seneste driftsindtjening (EBITA).

Køberen er ovenikøbet ikke hvem som helst. Nej, LM Wind Power får nemlig en af de største virksomheder i verden som ejere; General Electric. GE blev grundlagt tilbage i 1892 af blandt andre Thomas Edison. Det amerikanske konglomerat havde i 2015 en omsætning på næsten 950 milliarder kroner, og på verdensplan beskæftiger de mere end 300.000 ansatte.

Opkøbet af LM Wind Power er endnu et kapitel i historien om det danske vindeventyr, der gentagne gange har vakt opsigt i udlandet. Håbet hos LM Wind Power er, at den nye ejerkreds kan sikre kapital til yderligere ekspansion og vækst, men også General Electrics globale udgangspunkt kan ifølge adm. direktør Marc de Jong være et stort aktiv.

General Electric ser stort potentiale i virksomheden fra Lunderskov

Når en gigant som General Electric hiver pengepungen op af lommen, er det bestemt ikke for sjov. Det verdensomspændende amerikanske selskab har forventninger om at tjene penge, hvilket også understreges af Jérôme Pécresse, President and CEO of GE Renewable Energy. Jérôme Pécresse påpeger især mulighederne for at in-source produktionen af vindmøllevinger, innovation og færre produktionsomkostninger som værende af afgørende betydning for opkøbet. Han understreger samtidig, at man med erhvervelsen af den danske virksomhed vest for Kolding bliver mere fleksible og lokale i en branche, der i disse år er præget af en benhård konkurrence og faldende elpriser.

Forventningen fra General Electric er, at handlen afsluttes og gennemføres i første halvdel af 2017, afhængigt af myndighedernes godkendelse af projektet. Sælgeren, Doughty Hanson, kan således se frem til et ganske fornuftigt afkast på sin investering fra 2001. Her købte den britiske fond LM Wind Power for 2 milliarder kroner med et håb om en børsnotering på Fondsbørsen, hvilket dog definitivt blev droppet allerede året efter grundet negative markedsforhold og svigtende efterspørgsel fra investorerne. Efter alt at dømme er det altså nu lykkedes den britiske kapitalfond – med hjælp fra Goldman Sachs – at sælge ejerskabet af den danske vindmøllevingeproducent til en yderst fordelagtig pris.